made in denmark

The Nordic Fan Company

Hos Nordic Fan Company tror vi på, at det er muligt, at kombinere komfort og velvære med energibesparelser og bæredygtighed. Vi udvikler klimavenlige distribuerede ventilationsløsninger. Vores produkter hjælper vores kunder med at sænke deres energiforbrug og CO2-udledning, forbedre deres indeklima og øge den menneskelige produktivitet og virkelyst.

Mennesker og kultur er vores største aktiver

For os bygger de bedste oplevelser på dét, vi skaber sammen med andre. Folk omkring os, som vi kan dele begejstring, glæder og sejre med. Men også de uundgåelige skuffelser eller nederlag. Derfor tror vi på, at det er engagerede kolleger og en stærk kultur, som udgør vores virksomheds største aktiver. Kollegerne, der får ideer og løser problemer i fællesskab. Kulturen, som binder os sammen og sikrer, at vi gør det rigtige for hinanden, for virksomheden og for det omkringliggende miljø.

Men det er den helt særlige kombination af disse aktiver – de rigtige folk og den underliggende kultur – der udgør vores virksomheds dna, vores konkurrencemæssige fordel og fundamentet for at drive virksomheden fremad, samtidig med at vi efterlader meningsfyldte fodspor undervejs.

Vil du med på rejsen?