Lintex header

Lintex udnytter varmen under loftet

Værd at vide om loftventilatorerne hos Lintex

  • Har 2 NORDIC™ loftventilatorer installeret
  • Begge er 3 meter i diameter
  • Fik ophængt 1 i marts og 1 i maj 2019
  • Benyttes i 2 lagerhaller med hver 5m til loftet
  • Er lydløse og skaber ikke træk
  • Er primært valgt for at optimere varmeforbrug om vinteren
  • Blev anbefalet til Lintex af installationsfirmaet Trap+
”Jeg havde ikke regnet med, at den (loftventilatoren) kunne gøre det, som den gør. Den kører ved en ganske lav hastighed, men alligevel så flytter den rigtig meget luft rundt.”

– Henrik Lillelund, Partner/Produktchef hos Lintex A/S

Om Lintex

Lintex  blev grundlagt i 1983 af Carl Af Ekenstam i Sverige. Lintex samarbejder med førende arkitekter og indretningsarkitekter og er en af nordens største aktører på markedet for glastavler, whiteboards, skrivetavler, vægpaneler og skærmvægge.

Lintex opererer internationalt og har deres primære markeder i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og Storbritannien. I 2008 blev Lintex A/S stiftet i Danmark af Bo Harpsøe og Henrik Lillelund.

Startede med én – udvidede til to

Til trods for deres kaloriferer, der kørte i døgndrift, havde Lintex udfordringer med at udnytte deres varme optimalt. Især vinterperioden var en udfordring for medarbejderne, der syntes, det var for koldt i lagerhallen. Lintex søgte derfor en løsning, der kunne forbedre deres indeklima om vinteren og samtidig reducere deres varmeforbrug. I den forbindelse fik de anbefalet HVLS loftventilatorer af deres installationsfirma Trap+.

Trap+ forklarede dem, at en HVLS loftventilator kunne løse deres problemer ved langsomt at fordele luften og derved varmen i deres haller. Ved at blande luften ville de få udlignet temperaturforskellen mellem gulv og loft og få udnyttet al varmen, der lå under loftet. En løsning, som Partner/Produktchef Henrik Lillelund næsten syntes, lød for god til at være sand.

I marts installerede Lintex en NORDIC™ loftventilator i den ene sektion af deres lagerhal, for at teste løsningen. Lige fra starten kunne der mærkes en forskel og der var begejstring at spore hos Henrik: ”Jeg havde ikke regnet med, at den (loftventilatoren) kunne gøre det, som den gør. Den kører ved en ganske lav hastighed, men alligevel så flytter den rigtig meget luft rundt.”

Henrik var ikke alene. Den installerede NORDIC™ loftventilator fik rigtig god feedback fra medarbejderne. I maj besluttede Lintex derfor, at de også skulle have en loftventilator installeret i den anden sektion af deres lagerhal. De to store loftventilatorer er nu med til at sikre både en bedre udnyttelse af varmen samt et bedre indeklima for medarbejderne.

Lintex reducerer varmeforbrug med store HVLS fans/Lintex reduces heat consumption with large HVLS fans
Lej-en-fan tilfredse kunder

Bedre udnyttelse af varmen
– lavere varmeforbrug

Opvarmning af Lintex’ lagerhal foregår ved hjælp af traditionelle kaloriferer, monteret nær loftet. Termostaterne til at registrere hallernes temperatur sidder derimod i arbejdshøjde og registrerer derfor ikke varmen, der ligger fanget under loftet. Ligesom mange andre virksomheder oplevede Lintex den klassiske udfordring med at fordele varmen om vinteren. Deres kaloriferer kørte stort set uafbrudt i vintersæsonen, hvilket betød et højt varmeforbrug og et kæmpe potentiale for forbedringer.

MEN. Mindre end én time efter installation af den første NORDIC™ loftventilator, stoppede kaloriferen automatisk i denne sektion af lagerhallen. Varmen var blevet fordelt i rummet og flyttet ned, hvor den gjorde gavn.

Udover at reducere presset på (varme)kalorifererne, løste ventilatoren også problemet med generende baggrundsstøj fra kalorifererne. Især Jette Harpsøe, medarbejder hos Lintex, er glad for, at hun nu har mulighed for rent faktisk at høre radio og musik uden baggrundslarm fra varmeanlægget. Hun tilføjer: ”Jeg lægger ikke mærke til, at de (loftventilatorerne,red.) kører rundt. Jeg vil hellere have, at de kører rundt og at man så kan høre musikken, end at man kun kan høre kaloriferer larme i baggrunden.”

Lintex reducerer varmeforbrug med NORDIC HVLS fans/Lintex reduces heat consumption with NORDIC HVLS fans
“Fordelen er, at den kan sætte gang i luftcirkulationen om sommeren og sørge for, at vi får fordelt alt vores varme i rummet om vinteren. Det har gjort den forskel, at vi har fået en konstant temperatur i rummet og et godt, varmt og fornuftigt indeklima.”

– Henrik Lillelund, Partner/Produktchef hos Lintex A/S

Bedre indeklima – fra kulde til komfort

”Er det sådan, at vi kan få en flyverdragt? Det er mega koldt!” blev der sagt med et smil på læben af Jette, der tidligere syntes, at vinterperioden var hård, fordi det var så koldt i deres lagerhal. Men med deres nye loftventilatorer har Jette ikke længere en længsel efter at komme ned i en flyverdragt.

Generelt har de opsatte loftventilatorer skabt en positiv stemning blandt medarbejderne, der tydeligt kan mærke, at de gør en forskel på indeklimaet. Ud over en øget medarbejdertilfredshed om vinteren, har de nye loftventilatorer bidraget til en energirigtig optimering af varmeforbruget – eller på almindelig dansk: en bedre udnyttelse af varmen. Optimeringen af varmeforbruget giver anledning til både lavere energiomkostninger og et lavere CO2 aftryk.

Vil du også have optimeret dit varmeforbrug?